banner1


14. maj 2011

Forside
Kalender

Links
Teknik
DM stillingen
Foto
Baner
Tillægsregler
Folkerace cup
Presseinfo
Kørerforeningen
Til salg
Data
Nyhedsmail
Kontakt info
Forum

Tidtagning og beregning af resultatet

 

Før sæsonstart fremkom klasserepræsentanterne med ønsket om at overgå til et pointsystem som ligger så tæt på EM reglerne som muligt, men da vi afvikler løbene med fælles indledende heat kunne EM reglerne ikke bruges 100%.

Da flere har henvendt sig for at få forklaret systemet i beregning af resultaterne i Rallycross 2011 kommer her en forklaring:

 

Tidtagning:
Alle deltagere kører en tidtagning over 3 omgange hvor den hurtigste tid er den der bruges som kvalifikation til startopstillingen i 1.heatrunde.

eksempel: 
165 Kim Dall   1. omg: 36,583  2.omg: 41,113  3.omg:
36,473
 
Det er 15. hurtigste tid af alle deltagere.

1.Heatrunde:
Alle kørere, uanset klasse, inddeles i heat med 5 kørere og de 5 langsomste kørere starter runden, som afsluttes med de 5 hurtigste.
I de 2 hurtigste /sidste heat deles kørerne så nr. 2-4-6-8-10 og 1-3-5-7-9 kører sammen.
Hvis ikke deltagerantallet kan deles op i 5 , så opdeles de 2 hurtigste/sidste heat så der f.eks. er 3 + 4 kørere.

Der tages tid på alle deltagere og når alle heat i runden er kørt sorteres listen og hurtigste kører får 1 point, næstehurtigste kører får 2 point, 3. hurtigste kører får 3 point o.s.v.
Deltagere der udgår får             80 point
Deltagere der ikke starter får   90 point
Deltagere der udelukkes får     95 point

eksempel: 
165 Kim Dall  1.heatrunde tid: 3.00.608 det er 17. hurtigste tid af alle og dermed 17 point

2.heatrunde:
Startopstillingen i heatrunde 2 er resultatat af 1.heatrunde, igen med de langsomste i 1.heat
Hurtigste kører får 1 point, næstehurtigste kører får 2 point, 3. hurtigste kører får 3 point o.s.v.

eksempel: 
165 Kim Dall  2.heatrunde tid: 3.02.308 , det er 18. hurtigste tid og dermed 18 point
.
 

3.Heatrunde
Startopstillingen i heatrunde 3 er resultatat af 1. og 2. runde lagt sammen

eksempel: 
165 Kim Dall: 1.runde  17 point + 2.runde 18 point = 35 point

Resultat af 3.heatrunde:

eksempel: 
165 Kim Dall: 3.heatrunde, 165 kom ikke til start og får derfor 90 point

Finaler
Efter 3.heatrunde er kørt og point er fordelt, deler man deltagerne op i klasser og man tager de 2 bedste resultater/point og lægger dem sammen.

eksempel: 
165 Kim Dall: 1.runde  17 point + 2.runde 18 point (+ 3.runde 90 point)= 35 point hvilket svarer til en 7. plads i klassen.

I finalerne starter de langsomste 8 i C-finalen. De 2 hurtigste rykker op i B-finalen og de 2 hurtigste fra B-finalen rykker op i A-finalen.
 

eksempel: 
165 Kim Dall: Er nr.7 i klassen og skal starte i B-finalen. Her vinder 165 B-finalen og rykker op i A-finalen.
I A-finalen bliver startnr 165 nr 5 og får dermed 12 DM point.

Det  har været fremme at man skulle give point klassevis under hele arrangementet, men da man kører fælles indledende heat vil det ikke kunne lade sig gøre da der så i hver runde vil være kørere med samme point og det ville medføre at der skulle indføres endnu flere regler end dem der nu er gældende.